F. 1922, dansk grafiker og fotograf. Ponsaing er uddannet litograf og silketrykker og drev 1950-65 egen virksomhed med serigrafi. 1968-92 var han lektor og laboratorieleder på Kunstakademiets Grafiske Skole og udgav foruden talrige skrifter om nye grafiske teknikker som heliografik (rasterløs offset) og fotopolymergravure lærebøgerne Serigrafi (1975) og Fotogravure — en ny metode (1995). I 1977 debuterede Ponsaing som fotograf på Kunstindustrimuseet med udstillingen Nedrivningen af Østre Gasværk. Opdagelsen af de polymere massetrykpladers kunstneriske potentiale i 1989 (se heliogravure) medførte, at han med sine makrogengivelser af kemiske strukturer, kaldet Krystallogrammer, blev en hovedfigur i den nordiske vandreudstilling Højlys & Dybtryk. Fotogravure i Norden (1997-2001).

Kontakt: mail@eliponsaing.dk

CV